Sider

tirsdag den 25. marts 2014

Kartofler til forspirring

I dag har jeg købt lægge kartofler og lagt dem klar til spirring. Håber at jeg i løbet af et par uger kan lægge dem.
Uhm jeg glæder mig allerede til de nyopgravede kartofler. <3



Sidste år lagde jeg dem i æggebakker efter alle kunstens regler, men jeg har ærligt talt ikke plads til alle de æggebakker :o) Så det blev flamingokassen i år..
Den står nu på hylden i kontoret, hvor der er rimelig mørkt og mere køligt end resten af huset.


Jeg har valgt den samme sort som sidste år, idet jeg synes den gav et super godt resultat. Sorten er Folva.

onsdag den 12. marts 2014

Havehandsker

Nu er havesæssonen endelig skudt i gang.. engelig er måske så meget sagt for vi er tidligt på den i år. Men med det fine vejr kan man slet ikke lade være med at komme ud og i gang..

Nu er jeg blevet spurgt et par gange om, hvorfor jeg ikke har handsker på, når jeg luger i mine bede.. Og det har altså givet mig lidt stof til eftertanke... Det er ikke fordi jeg ikke ved hvor jeg skal finde dem henne for jeg arbejder et sted hvor de kan købes..

Nu har jeg gået nogle dage og tænkt over det.. Og helt ærligt så synes jeg de er lidt træls ( eller irriterende som ikke-jyder nok ville sige :o) ).
Jeg synes ikke jeg har den samme føling med arbejdet med handsker på og tit er de bare mere i vejen end til gavn..



Og så synes jeg nok også det er ret lækkert at få fingrene ned i mulden og mærke jorden. Der er noget magisk over den måde muld fyldes mellem fingrene.

Eller måske har jeg bare ikke fundet det rette sæt handsker endnu... Er der nogen der kan anbefale nogle handsker?

mandag den 3. marts 2014

Det nye drivhus

Så får jeg langt om længe taget mig sammen til et nyt indlæg.. Det har også taget meget lang tid.. Men sådan er det jo fra tid til anden..
Jeg var desværre en af de mange uheldige der mistede sit drivhus i stormen i oktober sidste år.. :(
Jeg græd mange tårer over mit tab men nu står der et nyt drivhus i gårdpladsen, klar til at pakkes ud og sættes op... Puh ha.. kan godt huske arbejdet i det første. Det er magen til det drivhus jeg mistede i stormen, dog med en opdatering i glasset.



Sådan så drivhuset ud efter stormens hærgen.

Sådan skulle det gerne se ud, inden drivhus sæsonen snart starter..

Har rodet i haven de sidste weekender og det er virkelig dejligt at se alt det der er på vej op.
Forår er bare fantastisk og magisk på en og samme tid.

torsdag den 11. juli 2013

Stemningsbilleder fra køkkenhaven

Sikke et dejligt vejr der har været i dag igen.. Vi nyder sådan at have ferie herhjemme og ungerne nyder badebassin og hvad vi ellers har stillet op til dem..

Her er lidt stemningsbilleder fra køkkenhaven i dag.


 Agurker på vej.. Jeg har desværre haft lidt muglignende pletter på den ene plante så har måttet fjerne en del blade. Er der nogen der har erfaringer med dette?

 Tomater på vej.. Der er desværre en del i år som i bunden bliver helt sorte.. Jeg ved ikke hvorfor, men det er meget irriterende.. (Det er ikke en tomat der skal blive mørk)

 Smukke Petunia i drivhuset !!

 Petunia med kig ud mod græskarbedet og det hvide bed, som slet ikke er færdigt endnu

 Jeg fandt dette fine skilt her den anden dag og kunne slet ikke stå for det.. Så den måtte selvfølgelig med hjem i drivhuset..

 Pelargonier 

 Bønnerne er godt på vej op ad deres espalier. Jeg synes virkelig de er yndefulde at se på.

 Spidskål vokser godt i haven.. Jeg håber virkelig ikke der kommer larver eller lignende i dem, for de ser så delikate ud..

 Spidskål og bønner med drivhuset i baggrunden.

 Så kom mine dahlia også i blomst.. ENDELIG.. Kan ikke huske dens navn

 Men smuk er den altså!!!

 Også denne er sprunget ud.. Herligt med lidt farve i køkkenhaven også

 Ærterne vokser nærmest ind i himlen.. Håber ikke de bliver lige så store som dem jeg havde sidste år, for de var alt for høje til mine stativer..

 Gulerødderne er også på vej

 Hvidløg er så dekorative med deres snoede stænger.. Er lidt i tvivl om mine bliver store nok til høst i år, men det vil tiden vise sig..

 Hvidløgene tåler gerne et ekstra billede med deres smukke krudseduller.

 
 Kæmpemarguritten er sprunget ud. Den tager sig virkelig godt i år, men man skal huske at binde den op.. Ellers har man ikke meget glæde af den..

 Squash i blomst

 Der er mange små squash på planterne så håber og tror på en god høst

 Græskarene er begyndt at "vandre". Er spændt på, hvor stort et areal de får dækket. Lige nu tror jeg ikke på at de kan fylde det hele, men har før hørt at man bliver overrasket. Jeg har ikke før haft græskar..

 Jordbærene startede sent og egentlig rigtig skidt for rigtig mange bær rådnede, grundet alt det vand. Men de har i den grad taget revanche nu.

 Claus Dalby rosen med knop. Glæder mig til at se den springe helt ud.

 Endnu et jordbær bed

 Så lige et par agapanthus i krukker. Dem kan jeg ikke få nok af.. Denne er Agapanthus Africanus.


Generelt synes jeg at køkkenhaven fungerer i år. Alt er meget sent på den, men det skyldes selvfølgelig at vi ikke kunne få tingene i jorden som vi plejer.. Men det kommer godt efter det og vi skal nok få en masse lækre grøntsager..

Campingfolkets invadering af haven

... Men altså på den fede måde..

I nærheden af, hvor vi bor ligger der en campingplads.. Ikke en helt almindelig campingplads men en der er ejet af Luthersk Misson. Den bruges derfor kun til Pinse og 3 uger om sommeren.
I denne uge (28) er der så unguge, hvor 400 kristne unge mennesker mødes og campere i en uge sammen. Godt koncept tænker jeg... men det ekstra fede er, at de 1 dag i denne uge, tilbyder lokalbefolkningen gratis hjælp i nogle timer.. Som tak fordi de må være der...

Det har vi så gjort brug af de sidste 4-5 år og det er altid søde og rare unge mennesker der kommer. Og de tager gerne fat..




Således kom der, i går 7 unge friske knægte som alle var klar på lidt havearbejde. De fik godt nok en masse fra hånden.
De fik fjernet grene efter hækklipningen (Claus var i gang aftenen inden de kom), Fik malet vores store port og legehuset, fik renset tagrender, klippet græs, fik gravet en masse græs væk rundt om drivhuset, hvor der skal anlægges noget bed og en lille sti fra køkkenhave-området til drivhuset, samt lavet en sti ved hindbærene så vi kan komme til dem, når de er klar.. LÆKKERT siger jeg bare..

Alt dette helt gratis.. Jeg sørgede selvfølgelig for at de ikke tørstede i varmen og at de fik lidt lækkert at spise.. (kage og chips)
Da de var færdige blev de hentet og de takkede mig for god opvartning.. Hmm.. Det var da det mindste jeg kunne gøre!!!!!

torsdag den 27. juni 2013

Åben have i Viborg

Susan der har bloggen www.mylovinggarden.blogspot.dk holder åben have og orangeri den 17. august 2013 Se mere på nedenstående link..
Det er virkelig en smuk have og et smukt orangeri hun har og tror bestemt haven er et besøg værd. Jeg kommer i hvert fald hvis jeg har mulighed for det..


onsdag den 26. juni 2013

Det dufter så dejligt..

Jeg kan simpelthen ikke lade være med at stoppe op og putte næsen helt ned i de skønne roser der nu blomster. Jeg har endnu et meget begrænset antal roser i haven, men dem jeg har værner og nusser jeg meget om.. 
Her er er udpluk af dem der er i blomst nu:


 Queen of Sweeden er en af mine absolutte ynglinge.. Den dufter intet mindre end himmelsk og med dens store blomsterhoveder og oprette vækst synes jeg den er helt perfekt, som her i krukke.

 Rose de Recht er for mig et "must have" i haven. Dens farve er uvurderlig og duften en anelse mere myra end Queen of sweeden men også helt fantastisk.

Eglantyne kan bestemt også anbefales. Med dens hængende blomsterhoveder vugger den så fint i vinden. Den er ny i haven og jeg glæder mig til at se den folde sig ud de kommende år.

 Her er det Pæonen "Sarah Bernhardt". Den er virkelig smuk og jeg ELSKER den.. Denne er min sidste blomst. Resten har jeg måttet plukke fordi regnen havde lagt dem helt ned. Trods grundig opbinding kunne jeg ikke forhindre dem i at ligge sig.. Vi har haft meget regn her i det Sønderjydske..

 Dette er en dobbelt Geranium.. Kan ikke huske navnet men jeg købte den i en bod til Plantemarked i Geografisk Have i Kolding.. Jeg synes virkelig den er smuk.

Nyresnerle i drivhuset.. Den kommer bestemt i min have næste år også..