Sider

søndag den 27. januar 2013

En pakke fra udlandet..

Jeg glæder mig altid over breve og pakker, adresseret til mig.. Det er nemlig altid spændende at lukke op og se, hvad indholdet bringer.
Jeg har længe ventet en helt særlig pakke og den kom i fredags.

Nu er det rigtig svært at se, men jeg kan fortælle at pakken kom helt fra Sydafrika.
Og så er der nok nogen der tænker, hvad dælen jeg får fragtet helt fra Sydafrika og her til kolde Danmark.
Jeg kan vise jer et billede af indholdet:


Det er Clivia frø !!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Ja kald mig åndsvag men synes simpelthen Clivia er en smuk stueplante. Jeg har tidligere skrevet om den orange min mor forærer mig, men den orange er jo sådan lidt kedelig, når nu alle andre også har den. 
Efter at have set de fine Clivia, Claus Dalby har stående i gule, blev jeg klar over at man må kunne få dem i andre farver også.
Her har jeg bestilt frø af følgende:




De er købt på hjemmesiden: www.capeseedandbulb.com.

Jeg er så spændt på om det lykkes for mig at få gang i de nye frø så jeg kan få nogle smukke planter ud af dem. Erfaringer med frøsåning af clivia modtages gerne :o)


5 kommentarer:

  1. Godaften Tine.Det bliver da spændende om det lykkes med de frø.Kender ikke så meget til planten.Men dem du viser ser da rigtig smukke ud.Lad os se når der sker noget.God aften til dig Jette

    SvarSlet
  2. Jeg har også kun en orange clivia, det er ikke så spændende. Jeg har ingen erfaring, men hører meget gerne om din.

    SvarSlet
  3. Held og lykke med dem.. Var lige inde på Stoubytropeplanter og kigge syntes jeg kunne huske noget om Clivia fra ham , han har lidt.Troede han havde mere, men han har meget spændende bare til info. Hilsen Helle

    SvarSlet
  4. Jeg var slet ikke klar over, at man kunne få Clívia i andre farver end orange. Jeg har aldrig prøvet at så dem, kun at dele gamle planter. Det er en af de rigtig gode gamle stueplanter, som vores tipoldemødre også havde i deres fine stuer.
    Held og lykke med frøsåningen:-)

    SvarSlet
  5. Hold da op, sikke en vilje og entusiasme! En halv gang rundt om jorden for at nå frem til dig...jeg smiler over denne fortælling og glæder mig til du en dag kan vise smukke billeder af dine eksotiske blomster!

    Skøn aften og mange hilsner fra
    Katinka

    SvarSlet